torsdag den 14. april 2011

THE LAST SUPPER

Bos gode kollegaer i BBC inviterede os ud i fredags.
- For at vise os en lækker Tapasrestaurant, for at have en hyggelig aften, og for at sige farvel (eller, på gensyn!).
Liz, Martin, Joe, Sam, to jeg har glemt navnene på (ups!) og Bo og jeg.
Aftenen startede med en pint på Warwick Castle i selskab med en masse andre af BBC-musikerne, hvorefter vi gik til den spanske restaurant i Maida Vale.
Små retter og lækkerier, rødvin og hvidvid, espresso, råben og skrigen i godt selskab.

Røverhistorier blev fortalt, musik blev diskuteret, Joe spillede My Way (som var enormt pinligt og upassende, men underholdende), gammelmands-jokes og tåbeligheder og Liz forsøgte at overbevise Bo om, at jeg umuligt kunne tage hjem fra London UDEN først at købe en Mulberrytaske i Harrods.

Det var en rigtig skøn og dejlig aften.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar