mandag den 11. april 2011

ENGLISH MAN

Der er noget helt specielt og karakteristisk over britisk.
I løbet af de sidste par måneder, hvor jeg har lyttet så meget til det, er jeg virkelig blevet vild med det. Det er begavet og raffineret på en anden måde, end amerikansk og alle deres forskellige vendinger, det kæmpe antal ord de råder over, og deres tusinde måder at sige det samme på, gør det både vildt uoverskueligt og mega lækkert.
Den måde man udtrykker sig- og formulerer sig på, synes jeg siger en del om en person, og jeg synes automatisk der er noget tiltrækkende ved en personlighed, når der tales britisk. Der er en specielt høflighed og venlighed indkodet i sproget, jeg elsker vendingerne, slanget, når Dan siger "åååh, Bloody Hell"!, og at det ofte hænder, at der bliver sagt et ord jeg ALDRIG har hørt før.
"Bloke, pal, lad, mate, guy", "Did you brave Oxford Street", "can I please use the loo", "cheers mate".

Og hvis man glemmer at sige Please efter HVERT et ord, så er man dødsdømt.
Jeg kommer til at savne at lytte på britisk, og at tale det dagligt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar