torsdag den 14. april 2011

AGNES OBEL

Phoebe og jeg var inde og høre Agnes Obel i tirsdag.
Det var nogle billetter jeg fik af min mor i fødselsdagsgave og det foregik i Bush Hall i Westlondon. 
Salen var ok i størrelse, i gammel stil med røde farver, guld og lysekroner. Gæsterne gik lidt til og fra salen for at hente fadbamser og chips i baren.
kl. 20.30 gik warm-up i gang, som var David Ford (www.davidfordmusic.com), en ung singer-wongwriter, enormt dygtig og lidenskabelig - "has become known both for the sheer passion he puts into his songs, but also for being a master at the layered/looping effect he brings to many of his songs". 
Han var en super performer, fantastisk udstråling og enormt dygtig til det fornævnte "layered/loopingeffekt", hvor han med ét instrument af gangen optager små temaer og melodier, beats og kor, så musiken vokser og udviklser sig og han til sidst selv synger henover.
(Phoebs og jeg blev vidst begge en smuule forelskede).


21.30 blev det Agnes Obels tur. Jeg elsker hendes musikunivers - små, smukke melodier - enkelt og dejligt. Det var Obel ved klaveret og en anden pige der stod for kor, cello og guitar.
Desværre virkede hun enormt genert og usikker - og sat op imod vores nye kærlighed David Ford, faldt det lidt til jorden. Musikken var skøn, de var enormt tight - man sad nærmest og følte at det var albummet man lyttede på. Det er selvfølgelig en bedrift at intonere så overbevisende, ingen fejl eller slinger i valsen, men for mig tog det meget af nerven og intimiteten - Det var simpelthen for perfekt og kedeligt. Man savnede det fede ved en liveoplevelse - lidt spas og nu-og-her-begejstring. 


Alt i alt, en virkelig god aften!



David Ford

Agnes Obel

Ingen kommentarer:

Send en kommentar