onsdag den 30. marts 2011

SYGDOM

Ok, det er ikke lutter fest og farver i London.
Mandagaften da vi ankom fra Sønderborg, var ve begge småsløje - skyldes nok børnenes snotnæser og beskidte negle. Det kan altid give lidt forkølelse og ondt i halsen.
Det udviklede sig - ellers rettere, oven i hatten fik vi begge en kanon omgang madforgiftning, som for mig resulterede i en vågen nat, med mavekramper(!!!!!#%!X#%!!), opkast og INGEN søvn. Ingen-søvn-delen gjaldt desværre også Bo, for sådan er det jo nu engang, når man deler seng.
Vi var begge i sengen næste dag til kl. 13, for at indhente lidt af den forsømte søvn.
Da kl. var blevet 19, havde ingen af os spist andet end en halv banan og tre skefulde havregryn. Og det var altså siden forrige aften kl. 17.30, hvor vi på vej til Kastrup købte en burger på MC Donalds (- som jeg desuden kastede op). Hvordan kan det være at man ALTID bliver syg, når man har spist mad derinde fra? VI har nu svoret ALDRIG at sætte vores ben derinde igen. Dette er dråben.

Jeg er et skvat, når jeg ikke får mad og drikke, så jeg dehydrerede naturligvis i løbet af igår, og kunne efterfølgende ikke stå op. Mavekramperne og kvalme fortsætter - på dette tidspunkt ikke pga. dårlig mad i maven, men nærmere pga. INGEN mad i maven. Ond cirkel.
Bo fik sidenhen mandet sig op til at hente bananer og Cola, men min mave (og kvalmen) var bestemt ikke enig med mig i, at den skulle fodres.
Vi gik begge i seng på tom mave, min mere tom end Bos, og det fik hans så glæde af nat nummer to, med toiletbesøg hvert 10ende minut. Det endte med at vi fandt en madras, så han kunne sove foran toilettet, og slap for at gå de 5 trin op af trappen til soveværelset.

Jeg er nu vågen, onsdag morgen, Bo sover stadig foran toilettet, og jeg har det faktisk bedre selvom at jeg nu har rundet de 43 timer med kun halvanden banan, cola, en skefuld havregryn og en chips (salt og sukker skulle være vigtigt, for sådan en skravl som mig) i maven.

GODMORGEN!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar