onsdag den 11. maj 2011

OUR SHOP

Tjek denne skønne Londonske butik. 
Små ting og sager, skønheder til både hjemmet, børn og dig.
Den ligger på Arch 897 Holyrood Street London SE1 2EL, og hvis man ikke er i London kan man købe deres lækkerier på:
http://www.ourworkshop-shop.co.uk/



lørdag den 30. april 2011

LONDON VS CPH

Mit forsøg på at få lidt klarhed over min splittelse, den altidnyttige PRO/CON-LIST;


København har cykelstier - I London bliver man slået ihjel hvis man cykler + den famøse venstrekørsel.
København har gratis uddannelser - Det koster nærved 100.000 kr om året at læse i London.
Københavns lufthavn ligger tæt ved byen - Londons ligger en krig væk.
København har min familie og venner - London har venner, men ikke de samme.
København har mindre regn - selvom at vi nærmest ikke havde regn i London dette forår.
København har massere af strand - som er en kæmpe mangel i London.
København har offentlig transport om natten - at de ikke har dét i London, er det største minus af dem alle.
København har de dygtige danske designere - Nogle af den er også kommet til London, men ikke alle. Der er noget helt specielt ved nordisk design.
København har billigere husleje - det er vanvittig dyrt at bo i London.
København har ok betalte ungdoms/studiejobs - I London arbejder alle unge for max. 6-7p pr. time.


London er åben om søndagen - København sover om søndagen.
London har pints til 2 pund - modsat øl til en 50er i København.  Det er noget svineri. 
London har billigere indkøbsmuligheder - det er irriterende dyrt at handle godt i København.
Londons museer er gratis - meget kultur i København er dyrt.
London har billige flyafgange til verdenen - Ryanair, som ikke flyver fra Kbh kan være smart.
London er større - København sammelignet med London, føles som en provinsby .
London er varmere - foråret kommet før, end i Danmark.
Londons kulturliv er fantastisk - kulturlivet i kbh er også dejligt, men intet sammelignet med London.
London har det skønne britiske København har dansk.
Londoner går over for rødt - hold nu kæft, man bruger meget tid på at vente for rødt lys i Kbh.
London har Notting Hill - København har .. Ehm.
London har Camden Town - København har Christiania?
London har Greenwich - Hmm.
London har sit skønne centrum - København har strøget.
London har Themsen - København har havnen, som jeg også er rigtig glad for. Bestemt. 

London er altså bare en verdensby. Og det er København ikke. 

søndag den 17. april 2011

HJEMTUR

Ting udviklede sig anderledes, end håbet.
Phoebes hus var (uventet) pludselig fyldt med familie, og derfor ikke havde plads til mig mere - så intet sted at bo.
Efter laaaahaaang tids tænken, (overvejelse af muligheder, tænken frem og tilbage, venden og drejen) hvor jeg stadig ikke havde fundet en løsning, et sted at bo, et sted hvor mor/søster kunne bo, lave mad og leve, - besluttede jeg at tage hjem.
Jeg var sur, træt, skuffet og udmattet, så at komme hjem syntes at være det eneste der skulle ske nu.

Jeg købte en billig kuffert i Catford, en flybillet med to x indtjekket bagage og gik ellers igang med at samle alle de ting og sager to mennesker for spredt ud over et helt hus på små tre måneder.
Det lykkedes mig at få plads til alt (med undtagelse af nogle bøger, blade og film) og onsdag formiddag efter en nat med forfærdelig nervøs og dårlig søvn, væltede jeg med 2 x 20 kg plus en håndbagage på MINDST 10 kg ned imod stationen.
Mine arme var ved at falde af (jeg bar næsten min egen kropsvægt??!!!? som en anden myrer!!) og jeg måtte med 10 meters mellemrum placere håndbagagen først på den ene kuffert, derefter på den anden, og tilbage igen. Igen og igen og igen.
Jeg kom endelig til toget, hvor det næste problem opstod; "please mind the gat between the train and the platform". Skridtet fra paronen til toget er ubarmhjertig, men heldigvis har jeg set ligeså hjælpeløs ud, som jeg følte mig, for på ingen tid var der tre brædskuldrede mænd til undsætning og VUPTI var al min bagage i toget. (at jeg så skulle ud, op i det næste tog og ud igen, gjorde at mange brædskuldrede mænd kom i arbejde dén dag!).

Jeg landede i Kastrup og blev modtaget af svigerfar-Preben der kørte en MEGET træt, afkræftet og udmattet mig til det lille hus i Hvidovre, hvor Bente havde spagetti med kødsovs og pæretærte klar. Den bedst mulige velkomst jeg kunne få.
- Nu bor jeg/vi hos Bjørn indtil videre - Tyrolsgade er jo stadig udlejet.

Jeg savner London helt vildt - den smukke by, søde mennesker, sproget, mænd i suites, billige øl, sommer, mangefolkeligheden, størrelsen, Frozen Yougurt, stemningen, duftene, musikken, vennerne (!!), mulighederne og oplevelserne.
HELDIGVIS skal jeg tilbage nogle dage i maj med Augusta, Ida og Sebastian, så der kommer garanteret en smule nyt på Bloggen hér alligevel.

Det er hyggeligt at være hjemme, at se venner og familie igen, men jeg var SLET ikke færdig med London igen, så jeg glæder mig til at vende tilbage igen og igen!

torsdag den 14. april 2011

AGNES OBEL

Phoebe og jeg var inde og høre Agnes Obel i tirsdag.
Det var nogle billetter jeg fik af min mor i fødselsdagsgave og det foregik i Bush Hall i Westlondon. 
Salen var ok i størrelse, i gammel stil med røde farver, guld og lysekroner. Gæsterne gik lidt til og fra salen for at hente fadbamser og chips i baren.
kl. 20.30 gik warm-up i gang, som var David Ford (www.davidfordmusic.com), en ung singer-wongwriter, enormt dygtig og lidenskabelig - "has become known both for the sheer passion he puts into his songs, but also for being a master at the layered/looping effect he brings to many of his songs". 
Han var en super performer, fantastisk udstråling og enormt dygtig til det fornævnte "layered/loopingeffekt", hvor han med ét instrument af gangen optager små temaer og melodier, beats og kor, så musiken vokser og udviklser sig og han til sidst selv synger henover.
(Phoebs og jeg blev vidst begge en smuule forelskede).


21.30 blev det Agnes Obels tur. Jeg elsker hendes musikunivers - små, smukke melodier - enkelt og dejligt. Det var Obel ved klaveret og en anden pige der stod for kor, cello og guitar.
Desværre virkede hun enormt genert og usikker - og sat op imod vores nye kærlighed David Ford, faldt det lidt til jorden. Musikken var skøn, de var enormt tight - man sad nærmest og følte at det var albummet man lyttede på. Det er selvfølgelig en bedrift at intonere så overbevisende, ingen fejl eller slinger i valsen, men for mig tog det meget af nerven og intimiteten - Det var simpelthen for perfekt og kedeligt. Man savnede det fede ved en liveoplevelse - lidt spas og nu-og-her-begejstring. 


Alt i alt, en virkelig god aften!



David Ford

Agnes Obel

FØDSELSDAG #2#



NOTES COFFEE



NoTes Coffee and Music er en lille, lækker cafe belligene enormt centralt på St Martin's Lane, Corvent Garden. 
Min favorit. 
Caféen er et samlingssted lige efter mit hovede - skønne, sjove langhårede mænd står og kræser for den velduftende kaffe, spændende salater og sandwiches kan købes, samt CDer, live-koncerter og musikDVDer. Priserne er ok, billigere end Starbucks, Pret, Costa og de andre røvsyge steder.
Når man køber en sandwich-to-go, bliver den toasted, pakket i en lille fin kasse, med bestik og serviet. Altsammen økologisk, recycle og miljøvenligt. 
I caféen er der skønne billeder og albumcovers på væggene - altsammen i "music"-tema, den lange række borde er altid fyldt med unge, smarte Londonere (selvom at billederne nedenunder siger noget andet!) og bagerst står alle musiknørderne og kigger film og CDer igennem.






Nodes skriver selv;
"As well as fantastic coffee and delicious food, you will also be able to browse our diverse collection of CDs, featuring classical, jazz and world music; and DVDs, including world cinema, ballet and opera. 

THE LAST SUPPER

Bos gode kollegaer i BBC inviterede os ud i fredags.
- For at vise os en lækker Tapasrestaurant, for at have en hyggelig aften, og for at sige farvel (eller, på gensyn!).
Liz, Martin, Joe, Sam, to jeg har glemt navnene på (ups!) og Bo og jeg.
Aftenen startede med en pint på Warwick Castle i selskab med en masse andre af BBC-musikerne, hvorefter vi gik til den spanske restaurant i Maida Vale.
Små retter og lækkerier, rødvin og hvidvid, espresso, råben og skrigen i godt selskab.

Røverhistorier blev fortalt, musik blev diskuteret, Joe spillede My Way (som var enormt pinligt og upassende, men underholdende), gammelmands-jokes og tåbeligheder og Liz forsøgte at overbevise Bo om, at jeg umuligt kunne tage hjem fra London UDEN først at købe en Mulberrytaske i Harrods.

Det var en rigtig skøn og dejlig aften.







mandag den 11. april 2011

ENGLISH MAN

Der er noget helt specielt og karakteristisk over britisk.
I løbet af de sidste par måneder, hvor jeg har lyttet så meget til det, er jeg virkelig blevet vild med det. Det er begavet og raffineret på en anden måde, end amerikansk og alle deres forskellige vendinger, det kæmpe antal ord de råder over, og deres tusinde måder at sige det samme på, gør det både vildt uoverskueligt og mega lækkert.
Den måde man udtrykker sig- og formulerer sig på, synes jeg siger en del om en person, og jeg synes automatisk der er noget tiltrækkende ved en personlighed, når der tales britisk. Der er en specielt høflighed og venlighed indkodet i sproget, jeg elsker vendingerne, slanget, når Dan siger "åååh, Bloody Hell"!, og at det ofte hænder, at der bliver sagt et ord jeg ALDRIG har hørt før.
"Bloke, pal, lad, mate, guy", "Did you brave Oxford Street", "can I please use the loo", "cheers mate".

Og hvis man glemmer at sige Please efter HVERT et ord, så er man dødsdømt.
Jeg kommer til at savne at lytte på britisk, og at tale det dagligt.

søndag den 10. april 2011

LONDON UPDATE #3#

KAOS.
Huset er blevet solgt. Det er selvfølgelig som udgangspunkt en god ting for ejerne..
MEN den rigtig belastende ting er, at de nye købere flytter ind allerede d. 19/4!
Det er selvfølgelig først om 10 dage, MEN dagene op til dér, vil blive brugt på at tømme huset for ALT. Kaos!!
SÅ hvis jeg ikke har lyst til at bo alene i et stort hus uden møbler, skal jeg til at tænke hurtigt.
(Bo er jo i DK fra imorgen af).
OG da jeg har besøg af mor og søster fra på fredag, kræver det helst at jeg finder et sted hvor de/vi også kan være.
Jeg tror, hvis jeg/vi er heldige, at vi kan bo hos Phoebs familie. De bor i et stort og dejligt hus i Nordlondon - et LANGT dejligere sted, end Catford. Smukke grønne områder, søde folk, velholdte huse, fin lille by og stadig ok tæt på byen.
MEN, så skal jeg til at flytte alt vores lort tværs igennem byen, op og ned i Tuben, med min dårlige ryg. Fest!
Og jeg skal ha købt/skaffet en kuffert mere. Vi fylder desværre lidt mere, end vi gjorde for 2-3 måneder siden.
OOOOG, Augusta, Ida og Sebastian kommer d. 6-9/5, som jeg helst også ha' placeret et sted i byen, der ikke ruinerer mine gæster.

London er LIDT besværlig lige nu!!!!!

- Og jo, jeg kunne jo bare tage hjem - men jeg synes det er uhøfligt at invitere folk på besøg i London, og så ikke selv være der!

lørdag den 9. april 2011

FØDSELSDAG

I DAG HAR JEG FØDSELSDAG!
HURRRAAAAAAAAA..

GREENWICH

 Jeg bliver aldrig træt af at tage til Greenwich, kæmpe mig op på toppen af bakken (BJERGET!), og nyde udsigten over Greenwich University, Dockland og resten af London.
OG, hvis man har husket kontanter kan man gå over til The Honest Saugage og købe en juice.





GREENWICH PIER - WESTMINSTER PIER

Bo, Carina og jeg tog igår til Greenwich. Vejret er stadig fantastisk - 22-25 grader.
Bo og jeg har længe talt om, at tage turen fra Greenwich til Westminster langs Themsen med båd.
Og nu skulle det være.
Båden sejlede langsomt, så det tog næsten 50 minutter, hvilket var skønt. Vi sad helt oppe foran og nød udsigten og solen, kun med et par spaniere som selskab.
Det var sjovt og spændende at se den by, man kender så godt, fra en helt ny og fremmed vinkel.
London er jo kæmpe stor.

Udkanten af Dockland - Riverside.

Tower Bridge


Millenium Bridge og St Pauls.

London Eye.

torsdag den 7. april 2011

SOMMER I LONDON

Os på Beechfield Road nyder sommeren i London med 23 grader, shopping, solbadning, tæpper, puder, Vouge og drinks!






tirsdag den 5. april 2011

DE SIDSTE 24 TIMER

Vi er netop kommet hjem til Beechfield Road, efter at ha' haft et enormt hyggeligt og begivenhedsrigt døgn.
I går tog vi toget fra King's Cross nordpå til Welwyn North, for at spise mad hos Jerry og Hillary. De bor helt ude i den engelske Countryside (dog kun 35 minutter væk i tog) med smalle snoede veje der skærer igennem smukke landskaber, små Harry Potter-lignende huse, gamle troldetræer, stenhegn og vandløb.

Jerry og Hillarys hus er småt og hyggeligt, med en ny tilbygning, så det pastelgrønne køkken er stort og rummeligt. Ude i haven har de fået bygget et skønt anex, hvor vi på fornem vis overnattede i bedste hotelværelse-stil. (- og de har heste!)
Maden var skøn - , rødbede/gedeost-salat, lam fra den lokale slagter (Hillary spiser ikke kød, med mindre hun ved at dyret har haft et værdigt liv, og også død), chokolademouse med hindbær, champagne og gin/tonic. Snakken gik i deres lille stue, med ild i karminen, til langt ud på natten.
- Og så var vi oppe igen 07.30. Folket skulle jo passe deres job i LSO, så vi fik et lift til stationen og mødte Phoebs og Dan ved Alexandra Palace til English Breakfast kl. 09. Dejligt med en tung morgenmad til at friske sig på efter gin og ingen søvn.
Vi så en mystisk film, drak the og sov i en bunke i sofaen hjemme i Phoebs hus, hvorefter vi gik en lang tur hen til Tuben (ét lille pint-pitstop blev det dog til på vejen) - langs en skov, op og ned at det bakkefyldte landskab.
Vi gik igennem Camden Town op til Regents Park for at komme til London Zoo. Oh yes. Vi så slanger (også den som Harry Potter snakker med!!), tigere, løver, en masse aber OG turens højdepunkt BUTTERFLIES PARADISE. 
Da vi havde fået nok, var søvnige og sultedøden nær, spiste vi en stor burger på Haché og med en kæmpe madbrandert og endnu mere udmattede end før, gik vi derefter til Camden Market, hvor vi drak øl og drinks og grinte så det nev i maven.
og SÅ tog vi hjem til sofaen, dårlig fjernsyn og tidlig på hovede i seng!

Det har været virkelig hyggelige 24 timer.
- Og i aften kommer Carina!

Vejret har været forfærdeligt i dag, med regn og massere af blæst!
LONDON ZOO!
Drink på Cubansk bar i Camden Town
<3<3
Bo forsøgte at lære os alle, at fløjte med vores hænder (og munden også, selvfølgelig)
Ps. Vi lærte det til sidst!

mandag den 4. april 2011

LÆGE

Jeg var til lægen igår - eller rettere, jeg var på et Walk-in Centre i Soho, hvor hjemløse og stiknakomaner går ind, når den er gal. Sådan et sted, hvor man skal være mussestille, der er lås på toiletterne og kameraer i alle hjørner og kroge.
Jeg havde bare blærebetændelse.
Ikke destro mindre kræver det penicilin, så ind på den åbne klinik skulle jeg.

Venteværelset

LSO

Bo har været en hel del i London Symphony på det sidste, og i går havde de koncert, hvor de bl.a. spillede Ivan den Grusomme, Prokofiev.
Phoebs og jeg tog sammen derind til en sjov aften med solister, kæmpe kor, fortæller (alt hvad de lavede foregik på russisk !) og festlig musik. Bo og de andre kedet sig i hvert fald ikke.
Det var en enormt god koncert, orkestret spillede fantastisk og publikum råbte og skreg som vanvittige.

TRAFALKE SQUARE

Noget jeg holder meget af og har gjort ofte, er at tage min madpakke med ind til Trafalke Square.
Langs National Gallery er der en lille græsplæne, et lille stykke natur midt i byen, som at jeg og andre udnytter til fulde. Travle folk får sig en hurtig lur, sætter sig med en bog, spiser deres mad, tager en slapper fra alt sightseeingen - der er vidst også et par fyre der bor der (!?). Byen er jo fyldt med smukke parker, men hér får du både et livligt byliv, sammen med en lille oase af natur.
Jeg nyder at sætte mig med ryggen mod en statue, spise min mad og se på folkene der passerer forbi.



lørdag den 2. april 2011

LONDON UPDATE #2#

I kølvandet på den længe ventede afklaring i forhold til BBC, har jeg/vi lige skulle samle mig/os om London igen. Pludselig var der mange tanker på København og Tyrolsgade, nu hvor man vidste at det alligevel var der at man skal bo fremover. Og altså ikke London. Jeg savner selvfølgelig København, lejligheden og alt det der er nemmere - Metro, Rema 1000 på hjørnet, min cykel osv. Dette fjernede lidt af ens fokus og engagement i London.
(Måske handler denne London-dovenskab også om maveforgiftningen og dehydreringen?)
MEN det er heldigvis tilbage med fuld styrke!
I dag har jeg haft en skøn dag i byen. Det er lørdag, som i virkeligheden burde gøre London forfærdelig, men der er nu også nogle fordele ved weekenden. Der er lige skruet 10% op for bylivet. Gøglere, tryllekunstnere, gadeklovne, trubadurer, gadekunstnere, musikere og andre fjolser fylder på gågaderne og fortovet og giver en rigtig hyggelig, og også lidt småirriterende stemning. Store vaffelis, coffees-to-go, solbriller og t-shirts overalt. De smarte businessmen har smidt blazeren og er nu kun i skjorte (OG busker!).

Jeg gik en tur på Piccadilly. Det er en utrolig smuk og ret fancy gade, med delitake forretninger, madbutikker mv. - Lidt i samme klasse som Vestlondon, så bare placeret meget centralt.
Der er smukke arkader bestående af små butikker med vintage smykker, håndlavede sko, Rolex, silketørklæder, store hatte, lædertasker, cashmereprodukter og en vaske ægte skopudser.
Jeg stødte sidenhen på denne lækkerbisken; Fortnum & Mason.
Mad, vin, the, chokolade mv. i det skønneste omgivelser og bedste kvalitet. OG det bedste - salgassistenterne bærer bowlerhat. Jeg er vild med det - SÅ er det rigtig London. 


Jeg havde glemt mit kamera (!!!&%X#"!!), så he er lidt billeder fundet på nettet.